Praktisk info

Daglig information

I får et login til vores forældreportal, Parent. Selvom andet fremgår, er det kun forældre der må være logget på Parent, pga persondataloven. Her får I alle informationer om arrangementer, ture, nyheder m.m. Der er også her I melder sygdom, ferie og fridage.

Børnehaven har også en facebookside, hvor I kan se billeder og små opdateringer.

Nødnumre

Nedenstående telefonnumre kan benyttes, hvis morgenvagten svigter  J

23 46 14 64 – 64 66 88 02. Det er kun ”nød-numre”, men kod det ind i mobilen, hvis dit barn møder tidligt ind i mellem.

”Lukkedage”

Børnehaven har ingen lukkedage udover de officielle danske helligdage. De dage, hvor der typiske vil være meget få børn, tillader vi os at opfordre til kun at bruge børnehaven, hvis det er sidste mulighed. Det drejer sig om julen, påsken, dagen efter Kr. Himmelfart og Grundlovsdag. På den måde får personalet afviklet en del feriedage uden, det går ud over alle børn og voksne.

De kommunale institutioner har årligt lukket omkring 4 uger, hvilket reducerer vores driftstilskud. Vi har på trods af det valgt ingen lukkedage at have, men opfordrer jer derfor til forståelse og hjælp i forbindelse med ovenstående dage.

Solcreme

I sommerperioden forventer vi, at børnene er smurt i solcreme hjemmefra, vi smører igen ved behov. Vi har solcreme med høj faktor og uden skadelige tilsætningsstoffer.

Plastikposer

Vi har bestemt, at brug af plastikposer i børnehaven er forbudt. Det har vi valgt af sikkerhedshensyn til børnene. Vådt tøj er vi af praktiske grunde nødt til at putte i plastikposer, men for at undgå ulykker, binder vi en knude på disse.

Legetøjsdag.

Praktisk infoNår vi har legetøjsdag er det vigtig, at det legetøj, børnene har med, er noget, der kan tåle mosten, og noget andre også må bruge, ellers går fidusen af arrangementet. Sådan en dag trænes børnene meget i at dele og glædes over at prøve andres ting. Vi forsøger selvfølgelig at sørge for, at børnenes legetøj såvel som børnehavens bliver behandlet ordentligt, men vi kan ikke garantere noget.

Det er altid godt med navn på alle dele, hvis det er muligt.

Pakning af tur-taske

  • En tur taske er en rygsæk med spænde foran, så tasken ikke glider af skuldrene.
  • En tur-madpakke er håndmadder, gerne klapsammen madder. Madpakken skal ikke indeholde små lækkerier. Hvis der skal noget med udover madderne, kan det være lidt grøntsager.
  • En drikkedunk med vand.

At det skal være vand, de har med, er for at forhindre at tiltrække hvepse, og for at undgå, at tasken bliver fedtet ind i klistret væske. Ligeledes er de små ”godte-pakker” også hvepse-guf og samtidigt svære at styre ude i naturen.

Frugt

Vi opfordrer til, at I køber dansk eller allerhelst økologisk frugt/grøntsager til vores fælles ”frugtbord”. Vi vil gerne have grøntsager f.eks. gulerødder og agurk. Mandler og nødder er også en mulighed.

Madpakkeindhold

Praktisk infoVi vil gerne opfordre til at begrænse ”desserterne” i børnenes madpakker til én eller ingenting. For os er dessert alt det søde og også ostehaps og pølsesnack. Hvis ”desserten” i alles madpakker hovedsagelig er lidt grønt, nødder, frugt eller bær vil det være rigtig dejligt.

Begrundelse:

  • Frokosten er et hovedmåltid og de skal holde sig kørende på det i lang tid, derfor skal der ikke bruges appetit på noget usundt.
  • Kl. 9 spiser stort set alle meget frugt, med et stort sukker indhold, så de har fået rigeligt.
  • Desserterne tager børnenes fokus væk fra den mad, der er vigtig.
  • Vi vil gerne være med til at give børnene gode vaner.

Indkøbsguide

Vi har lavet en guide til indkøb af tøj. Guiden er baseret på vores erfaringer ift. hvilket tøj der er godt, når man selv skal tage det på. Børnene skal kunne røre sig og ikke blive våde alt for hurtigt.

Regnbukser uden seler, med elastikker under støvler. Hvis de har seler skal det hele af, når man skal tisse. Elastikker forhindrer, at bukserne glider op og der kommer vand ind den vej.

Sko og støvler uden snørebånd og lynlås. Altid sko med til løb. Man kan ikke løbe i gummistøvler og vinterstøvler. Husk også en fleece, termojakke eller lign. til, når vi løber om vinteren.

Flyverdragt med elastikker under fødderne. (Man kan sagtens selv sy en ny på, hvis den knækker) Kun 1 lynlås i flyverdragten.

Luffer, gerne med regntøjsmateriale yderst. Kan bl.a. fås i mærket Didrikson.

Strik-fingervanter og fingervanter kræver generelt, at børnene selv kan få dem på.

Ordensregler o.lign.

  • Skiftetøj i kasserne.
  • Tydeligt navn på/i fodtøj, overtøj, vanter og huer.
  • Rydde op i garderoben når man går hjem. Gulvet skal være frit.
  • Sørge for at barnet rydder op der, hvor det leger, når de går hjem.
  • At barnet aldrig selv får lov til at åbne lågen, og kun går ud ifølge med en voksen (ikke stå på lågen).